Privatliv

Det korte svar: vi gemmer så lidt som muligt, og I kan altid få det slettet.

Når I besøger sitet

Vi bruger GoatCounter til besøgsstatistik. Den sætter ingen cookies og gemmer ingen personoplysninger; vi kan se, hvor mange der besøger hvilke sider, ikke hvem. Jeres sprogvalg gemmes kun i jeres egen browser.

Når I tager parathedstesten

Svarene logges anonymt: tidspunkt, scorer, de svar der trak ned, og sprog. Ingen IP-adresse, intet navn, ingen kontaktoplysninger. Vi kan ikke se, hvem der har svaret.

Når I bruger analysen

Skriver I CVR-nummer og hjemmeside ind, gemmer vi virksomhedens navn, branche og størrelse (fra CVR-registret), jeres hjemmesideadresse, testsvarene og det bud, vi gav jer. Formålet er at kunne følge op og forberede os, hvis I senere kontakter os. Mailen er frivillig, og skriver I den, betyder det, at vi må skrive til jer.

Selve analysen laves af en AI-model hos Anthropic, som læser jeres hjemmeside og testsvarene undervejs. Oplysningerne bruges ikke til at træne AI-modeller. Det gemte ligger hos Cloudflare, og kun vi har adgang.

Sletning og spørgsmål

Skriv til hello@femfemten.com, så sletter vi jeres oplysninger og bekræfter det. Samme adresse gælder for alle spørgsmål om denne side.

Dataansvarlig: 5:15 ApS, CVR 44 63 20 12.