Udvalgt arbejde

Situationen, det vi byggede, og hvordan det kører. Ingen kundenavne uden aftale, og ingen tal, der ikke kan dokumenteres.

Et udvalg. Alene i én dansk softwarevirksomhed kører elleve af vores løsninger, bygget én ad gangen.

Case 01 · Platform

Match af mennesker og job

Jobopslag og cv'er taler sjældent samme sprog. Kandidater søger på titler, opslag er skrevet i virksomhedens egne ord, og søgeordsmatch rammer ved siden af.

Vi byggede en platform, der henter opslag direkte fra over 1.000 virksomheders egne karrieresider og matcher dem mod hele cv'et på indhold, ikke på søgeord.

Flere danske brancheforeninger har købt løsningen til deres medlemmer, skræddersyet til hver forenings fagområde. Medlemmerne får match som medlemsfordel, og virksomhederne møder kandidater, de ellers ikke havde fundet.

Case 02 · Rådgivning

Kortlægning af dataværdikæden

Datakæden i en stor dansk virksomhed løb på tværs af afdelinger, men ingen havde overblikket, og der var ingen fælles rammer for, hvordan der blev arbejdet rundt om den.

Vi interviewede hele kæden, fra dem der skaber data, til dem der beslutter på dem, og vurderede modenheden på ni dimensioner. Hver konklusion blev testet som hypotese hos hver enkelt, før den blev lagt frem for alle samlet.

Leverancen var overblikket, en organisering med klart ejerskab, og arbejdsprincipper efter comply or explain, samlet i en plan i tre horisonter. Ledelsen stod bag fundene, fordi de selv havde bekræftet dem undervejs.

Case 03 · Udvikling

Kodeagenten i pipelinen

Et lille udviklerhold, en stor kodebase, og supportsager, der vendte tilbage, fordi der aldrig var tid til at gå til bunds.

Agenter er med i udviklingsarbejdet: de undersøger fejl, forbereder rettelser med test, og små opdateringer når alle kunder løbende i stedet for store udgivelser med lange mellemrum. Udvikleren har sidste ord.

I daglig drift hos en dansk softwarevirksomhed.

Case 04 · Udvikling

Fra vibe-kode til drift

Man kan i dag bygge en app med AI uden at være tekniker. Det er svært selv at vurdere, om den kan tåle rigtige kunder: sikkerhed, datahåndtering, drift.

Vi gennemgår kode og adgange, sætter test, staging og kontrolleret lancering op, og gør appen klar uden at bygge den forfra.

Ejeren lancerer uden selv at skulle blive tekniker.

Case 05 · Økonomi

Bilag, der konterer sig selv til godkendelse

Bilag kommer ind ad alle kanaler: mail, foto, portaler. At samle, matche og kontere dem er rutinearbejde, der stjæler timer og skaber fejl, som først opdages ved afstemning.

Vores agent samler bilagene, matcher dem med betalinger og lægger kontering klar som forslag. Bogholderen godkender eller retter. Agenten sender aldrig noget selv.

I daglig drift hos en dansk virksomhed. Mønstret går igen i alle fem: mennesker godkender, og løsningerne er bygget én ad gangen.

Skal vi finde jeres første?

De fleste starter med en workshop på 2½ time hos dem selv. Eller med testen, hvis I vil se, hvor I står, først.